Fredag d. 26 september 2003

I dag skulle den lede kinabil afleveres, og det blev den så omkring kl 920, vi skulle checke ud af The Adventure inden 12, hvis vi skulle videre... vi nappede en hurtig gang morgenmad, og så gik vi ned til det nærmeste bibliotek, så mente vi jo at vi lige kunne gå på internettet og checke bilpriser og booke en bil... men ak biblioteket åbnede først kl. 11... men lige over på den anden side af vejen var der en butik med pc repair og Internet access..... $2 i timen, og efter 20 min mente vi at vi have et par tlfnr,

Bil lejen er  snart det mindste, forsikring er ca. $20-22 pr dag.... så vi besluttede os for at tage i lufthavnen med bussen fra hotellet.

Her fik vi fat i ALAMO og lejede denne her:

En Dodge Interpid med under 4000 mils på speedometeret!!! Det er ski’sme noget andet end kinapingpong

Nu var klokken omkring 13, det tog ca 45min-1 time at få en bil.... lidt køretur fra lufthavnen og lidt kø ved biludlejningen....

Vi kørte så til Sylmar hvor der stod (og måske stadigvæk står!!) en 69 Buick cab til $6900, Jesper havde været oppe og se den, og havde fortalt at den var kedelig flere steder....

Rust i skærmkant og bagklap, og en lap på størrelse med Texas i den anden skærmkant.... og så var bagagerummet lige ved at falde ud!!

Men vi kunne jo lige køre op og se på den, og så bagefter køre til Huntington Beach og se på en anden, den koster dog $9900 men skulle være i bedre stand og ha skivebremser og desværre bænkforsæde!

Efter vi havde kørt det halve Los Angeles rundt, og til sidst havde prøvekørt den i Hungtinton var klokken altså 1830!!! Det tager lidt tid.... Den sidstnævnte Buick var faktisk noget fin, og ejeren var meget flink, og vi fik en fornuftig snak, i modsætning til ham fra Sylmar, han skulle på arbejde, ”det er et nødstilfælde....” og vi blev nærmest smidt ud, derfor den ringe film, og det blev desværre for mørkt i Hungtinton til at vi kunne filme....

Men bilen var fin-fin, nye gummilister, ny cab med glasbagrude, og næsten rustfri, den havde som sagt bænksæde, og så virkede den lidt sløv....

Vi fik en bid mad, og kørte mod San Diego, og ca ½vejs overnattede vi på et motel... det kostede i det område fra $89 til $59, sidstnævnte fik vi pruttet ”ned” til $50 incl tax... og nu er klokken 22 og vi sover om 10 min.